Opdateret: 18.juni
Kontakt
Copenhart Gallery
Carl Jacobsens Vej 16
opgang 26
DK-2500 Copenhagen Valby
Tel: 4870 5346
mail@copenhart.dk



Copenhart er åben hver
Torsdag,
Fredag og
Lørdag kl.12-17
(samt efter aftale)
Nyhedsbrev

TIlmeld dig vores nyhedsbrev
Har været

TRE DAGE ENDNU MED YPPERLIG KUNST
– I AL DISKRETION


HAR VÆRET
: Måske bor ”Den kreative Klasse” i Valby, men først i september havde den andet at se til end ferniseringen på Carl Jacobsens Vej: Kun 62 gæster fandt ly for regn og rusk på Copenhart denne ustadige eftermiddag, skønt vi åbnede hele fire separatudstillinger – med over 70 nye værker af Janna Kirkeby og Lene Harriet Pedersen (maleri), Lars Svanholm (grafik) og Doron Silberberg (skulptur). På intet tidspunkt var vi flere end 30 gæster ad gangen, hvilket syner lidt tyndt i store udstillingsrum, hvor hundrede mennesker hverken går i vejen for hinanden eller kunsten. – Men du kan heldigvis nå det endnu, for der er endnu tre åbningsdage at løbe på.

 

Lene

JANNA KIRKEBY – LENE HARRIET PEDERSEN – LARS SVANHOLM – DORON SILBERBERG

Et stykke ad vejen var det nok dagens konkurrerende kunst-event, der trak folket til den modsatte ende af Valby, hvor garagerne på Carlsberg samme dag præsenterede ny samtidskunst i nye omgivelser . For kvaliteten på Copenhart fejler ikke noget: Her viser alle fire kunstnere lige nu noget af det ypperste, de hver især har skabt i deres forskellige genrer:

Kirkeby er mere vild og poetisk, og Pedersens Grønlands-billeder er stærkere i farve og stemning, end tidligere set. Svanholms grafiske arbejder er i museums-klassen, og Silberberg er på én gang mere skarp, blid og munter end vi ellers kender hans elskelige værker i rakubrændt stentøj…

Kun priserne er til at overse: De begynder ved 1500 kr og topper ved 29.000, med stort flertal i lejet fra 3.000 til 12.000 kr, hvor alle har råd til at forelske sig, når ikke det sker for tit. – I de første uger blev det kun til syv røde prikker, så der er stadig plads til mange flere inden sidstedagen: lørdag den 26.september.

FIRE STÆRKE KORT I SEPTEMBER

 

HAR VÆRET: Det er en rigtig god og meget varieret udstilling, Copenhart præsenterer i september. Eller rettere: Det er fire forskellige separatudstillinger, som supplerer hinanden godt:

Den unge Janna Kirkeby fylder StoreSal med en god snes af sine nyeste lærreder. De er både smukke, feminine og eventyrlige, som vi kender kunstneren fra tidligere separatudstillinger, men flere af dette års malerier imponerer tillige med en større vildskab, end vi før har set fra hendes pensler.


Lene Harriet Pedersen har i Grønland fundet sig en motivverden og et lys, som passer perfekt til hendes maleriske udtryk. Det er der kommet 25 værker ud af, og kunstneren kalder serien ”Hergés i Grønland”, fordi stilen giver mindelser til den belgiske tegneserie-konge (Tin-Tin). Men Lene er både større i formaterne og stærkere i udtrykket. Med stort held indfanger hun det ganske særlige – varme – lys, som betager enhver, der aflægger det iskolde ørige besøg. Nu kan man på én gang få denne grønlandske oplevelse i Valby-galleriets KranSal og samtidig slippe for det kolde gys.


Doron Silberberg præsenterer en helt ny serie skulpturer i glaseret stentøj: En række muntre versioner i overkommelige formater af ’øde blå øer’, som ikke er slet så øde endda, plus en enkelt meget stor skulptur med titlen ”Bamsefar”. – Selvom Copenharts publikum før har nydt godt af Dorons store produktivitet, er der her tale om helt nye udtryk – og nye standarder – i den dansk-israelske kunstners arbejde.


Lars Svanholm bidrager med en tredje disciplin – nemlig en halv snes små grafiske værker af høj kvalitet. Serien ”Jorns Stemme” foreligger her i andet tryk (af seks), fordi første tryk allerede er købt af Silkeborg Kunstmuseum. Priserne er dog mere folkelige end museums-værker er flest.


Septembers fire separatudstillinger fortsætter alle til og med lørdag den 26.september. Galleriet er altid åbent for publikum (fri entré) tor-fre-lørdag kl.12-17, men besøg på andre tidspunkter kan arrangeres efter aftale på mail@copenhart.dk.


Desing Made by Thomas