Opdateret: 18.juni
Kontakt
Copenhart Gallery
Carl Jacobsens Vej 16
opgang 26
DK-2500 Copenhagen Valby
Tel: 4870 5346
mail@copenhart.dk



Copenhart er åben hver
Torsdag,
Fredag og
Lørdag kl.12-17
(samt efter aftale)
Nyhedsbrev

TIlmeld dig vores nyhedsbrev
Har været

Tre sidste dage
Hanne Tranberg                                                                              Mariann Munck Rasmussen

 

TRE SIDSTE DAGE MED TRE SKARPE

 

HAR VÆRET: Du kan stadig nå det: Mariann Munck Rasmussen giver opvisning i moderne impressionisme i olie på lærred – tilsat små symbolske hentydninger til et virkeligt liv, som naturens nok så smukke scenarier ikke selv kan fostre: Et par høje hæle, en vinflaske, en kvinde i ensom robåd langt ude i søens tåger, et par mystiske billygter i skovbrynet, to glas på stilk, en skikkelse i en stol på havets bund, og alle vegne en himmel og nogle naturscenarier, som balancerer mellem det skønne og det truende. Her gives ikke blot frihed til fortolkning men inviteres ligefrem til at digte med – for selv at fuldende de historier, som kunstneren slipper løs på sine lærreder. – Vel maler Mariann Munck Rasmussen skønnere end de fleste, men hun digter også sine billeder et stykke forbi det umiddelbare.

 


Mariann Munck Rasmussen                                   Hanne Tranberg

 

På Copenhart deles hun om væggene med Hanne Tranberg og Geert Toften, som hver på sin måde også kan mere, end man lige ser: Tranberg maler moderat satiriske portrætter af kendte ansigter – plus smukke stilleben i afstemte farver. Toften går i detaljer med oversete eksemplarer af naturens vidunderlige fauna – og skaber stor kunst i små formater af fugle og frøer og andre beskedne skabninger…

 

De tre kunstnere deles om Copernharts vægge til og med lørdag debn 24.oktober kl.17. Og trods pænt besøg har salget endnu ikke hærget udstillingen, så der er stadig mange fri valg til vægs.

 


Hanne Tranberg                                                                            Mariann Munck Rasmussen

VIDT FORSKELLIGT MALERI I OKTOBER


HAR VÆRET: Nogle udstillinger er særligt gode, fordi kunstnerne holder en fælles stil og ”spiller sammen”. Andre kan blive lige så gode eller bedre, når kunstnerne tværtimod er så forskellige, at de giver hinanden kvalificeret modspil – og også udfordrer publikum . Den aktuelle udstilling (nr.40) er i sidstnævnte kategori: Hanne Tranberg, Mariann Munck Rasmussen og Geert Toften har forskelligheden til fælles, og det er der kommet en god udstilling ud af:


Mariann Munck Rasmussen breder sig i StoreSal med en snes imponerende smukke og stemningsmættede malerier i sin helt personlige genre, som vakler mellem flere stilarter, men nok står det eventyrlige og den moderne impressionisme nærmest. Det kan ligne honning for øjnene, men der er også konkrete detaljer at hæfte sig ved, som giver gode muligheder for selv at digte historier ind i billederne. Eller for helt at lade sig rive med – og fantasere videre. Eller blot beslutter sig for blot at regne et maleri for et maleri, og således nøjes med den umiddelbare skønhed. For dén er der nok af i Rasmussens univers.


Geert Toften har også blik for det smukke, men finder det mest i selve skaberværkets detaljer: Han maler fugle, frøer og andre livagtige naturligheder – med betagende præcision og finesse. Kun på enkelte lærreder sniger der sig lidt humor inden for blændrammen, for Toften er mest til det virkelige liv blandt naturens oversete skønheder. Nok se og gerne male, men ikke for at pynte. Og alligevel kan hans fine billeder gøre sig næsten hvor som helst.

 

Også Hanne Tranberg har øjnene med sig: Når hun maler portrætter af kendte mennesker, forsøger hun dog især at indfange det, hun selv véd, fornemmer eller synes, og nøjes således ikke med det, vi andre også kan se. – Det er der kommet en serie spændende dobbelt-portrætter ud af, hvor Tranberg parrer to kendte personer, som hun fanger et sted mellem karikaturen og det naturalistiske. Med titler som ”Margrethe & Kongen” eller ”Venstre & Højre” skaber hun stærke malerier af såvel regentparret på Amalienborg som af de to bannerførere på Christiansborg (Villy og Pia).


Udstilling nr.40 på Copenhart trak godt 200 gæster på de tre første dage, og kan godt gå hen og sætte rekord i en trang tid. Vi får se lørdag den 26.oktober 2009, som er sidstedagen…

KOM TIL NY FERNISERING DEN 1.OKTOBER

HAR VÆRET: Som læser af copenhARTnews er du altid velkommen, gerne med ledsager, til galleriets ferniseringer på nye udstillinger. – Den næste er nr.40 i rækken og foregår torsdag den 1.oktober. Vi holder næppe taler, men markerer blot førstedagen med et glas i godt selskab – og alt det gode, man kan ønske sig for øjnene – fra cirka kl.15 og et par timer frem, som det nu måtte passe sig.


Kunsten er det vigtigste – og pr.1.oktober leveres den af tre malere: Mariann Munck Rasmussen er veteranen i selskabet eftersom hun ikke blot har deltaget i vore tema-udstillinger men også givet separatudstilling hvert år på Copenhart, hvor hun af samme årsag har samlet sig et trofast publikum.

For Geert Toften er der tale om en debut. Vel har han deltaget i et par af galleriets temaer – herunder portrætudstillingen i juni 2009 – men det er første gang han får mulighed for at præsentere en separat udstilling af egne værker på Copenhart.


Endnu mere debut bliver der for Hanne Tranberg, for hun har aldrig før udstillet i Valby. Vi præsenterer en vifte af hendes værker i akryl på lærred – hvoriblandt spændende eksempler på hendes helt specielle form for stiliseret portrætmaleri – af mere end almindeligt kendte mennesker.

Udstillingen varer fire uger – med lørdag den 24.oktober som sidste dag.


Desing Made by Thomas