KUNSTENS HITLISTE:
BAGKLOGE UDSYN
FRA VALBY BAKKE

HAR VÆRET:   Det kan man da ikke! Næh, men man kan prøve. For pludselig vil mange have os til at rangordne høj og lav – efter et par letkøbte bemærkninger om, at "Etikette" (februar 2008) måtte regnes blandt de fem bedste udstillinger i Copenharts 30 måneder lange historie, selvom den hverken trak alle mand af huse eller solgte pænt. Siden er det væltet ind med spørgsmål – om der vitterlig findes sådan en top-fem eller 10 eller 20, og hvordan den så ser ud…

…Både ja og nej. Ja, der findes skam udstillinger, som rækker længere ind i himlene, end de fleste. Men nej, vi har ikke en decideret hitliste, fordi sådan én bliver både for dum og plat og urimelig. 

Selvfølgelig høster vi erfaringer med hver eneste udstilling. Og sorterer dem i vores stille sind: Nogle handler om "den kunstneriske kvalitet", nogle om selve "udstillingens lødighed", herunder faktisk også "ophængningen" som selvstændig disciplin. Andre handler om "besøgstallet", om "medie-dækningen", om den samlede "publikumssøgning" (både på nettet og i virkeligheden), om "publikums reaktioner" – og herunder jo nok så vigtigt: den helt kontante "købelyst", som både kunsten, kunstnerne og galleriet skal leve af.

Med bagklogskab sorterer vi udstillingerne i fire grupper, hvoraf de to bedste angiver to slags succes, den tredje er ok, og den fjerde for dårlig. – Erfaringerne med de første 32 udstillinger anbringer fem i den fornemme A-gruppe, hvor der scores flot på alle parametre. Herpå følger 12 udstillinger i den glimrende B-gruppe, som skam også er fuldt tilfredsstillende. Plus 11 udstillinger i den helt igennem respektable C-gruppe, hvor salget dog sjældent holder trit med kvaliteten. Hvilket efterlader os med fire styk (D-gruppen), som i bakspejlet burde have været forbedret på flere punkter: Bedre sammensætning af kunstnere, bedre kunst, mere helstøbt ophængning, bedre markedsføring, større besøg, bedre salg…

I de fleste udstillingsperioder har vi præsenteret nye værker af tre-fire separate kunstnere, bragt sammen af galleristen. Her har det både betydning, hvor god hver enkelt kunstner er, og hvor godt samspillet lykkes. Når vi med bagklogskab gør regnestykket op, fordeles de 27 udstillinger med fire i A-gruppen, 11 i B-gruppen, ni i C-gruppen og tre i den forglemmelige D-gruppe.

Hertil kommer foreløbig fem store tema-udstillinger, hver med deltagelse af mellem 15 og 50 forskellige kunstnere på vægge og gulv. Her er galleristens personlige ansvar for både tema, udvælgelse og præsentation er en hel del større: – Disse fem fællesudstillinger lander efter ædruelig, selvkritisk vurdering med én i gruppe A (Cows On WallS, 2007), én i gruppe B, to i gruppe C og én i gruppe D (Oh'Dannmark, 2008).

Målt med en simpel succes-alen ser Copenhart altså ud til at slippe bedre fra separatudstillingerne end sine egne tematiske projekter: Hele 89% af separatudstillingerne scorer tilfredsstillende eller rent ud godt på kvaliteten, mens dette kun gælder 80% af tema-udstillingerne.

Nej, karaktererne for hver enkelt udstilling er ikke et offentligt anliggende. Men du er skam velkommen til selv at forsøge dig som overdommer. Samtlige Copenharts gamle udstillinger følger i kronologisk orden nedenfor…