Opdateret: 18.juni
Kontakt
Copenhart Gallery
Carl Jacobsens Vej 16
opgang 26
DK-2500 Copenhagen Valby
Tel: 4870 5346
mail@copenhart.dk



Copenhart er åben hver
Torsdag,
Fredag og
Lørdag kl.12-17
(samt efter aftale)
Nyhedsbrev

TIlmeld dig vores nyhedsbrev
Old News

GALLERIER FORGÅR –
MEN KUNSTEN BESTÅR

 

PÅ VEJ VÆK: Længe har rygterne rumlet, men nu er det ganske vist: Efter utilfredshed med stigende huslejer på Valby-fabrikken kaster nogle af de berømte Valby-gallerier håndklædet i ringen og forlader bydelen. Ifølge TV-Lorry (31.marts) drejer det sig om det gode LARMgalleri samt Peter Lav's PHOTOgallery og Helene Nyborg Contemporary.

 

De skønne kunsters Helene har nok længe følt sig for fin til det ydmyge postdistrikt (2500 Valby), men de to andre er både spændende og kommunikerende gallerier, som hver har tjent kunsten på bedste vis og gennem årene bragt mange gode udstilling til torvs. LARM flyttede fra Vesterbro til Valby i sommeren 2006, mens Peter Lav først kom hertil for 15 måneder siden. – Også det gode galleri Bendixen Contemporary på 4.sal rumler med flytteplaner, men regner dog med at blive i Valby sommeren over.

 

Ingen af udflytterne kan endnu opgive nye adresser, kun at det skal være "nærmere byen, hvor flere potentielle kunder dropper forbi". Vi gætter på, at både Kødbyen og Carlsberg-grunden kan komme i spil. Angiveligt har finanskrisen reduceret udflytternes besøgstal i Valby med 60-70 procent, og dermed også taget toppen af det kunstsalg, de skal leve af.

 

Mogadishni satte trenden ved allerede at forlade Valby sidst i 2008 for at slå sig ned i en baggård i Bredgade. – Christian Chapelle var først til at se mulighederne, og indtog rollen som branchens "first-mover" ved at rykke til Valby fra Islands Brygge i efteråret 2003. Mogadishni fik således fem hele år i Valby, omend galleristen selv tilbragte de to i Århus, hvor han uden held forsøgte sig med en jysk filial.

 

Til sommer er det tre år siden, at kulturminister Brian Mikkelsen ved en større og solbeskinnet folkefest i fabrikkens gård bød samtidskunsten officielt velkommen til Valby. Da var Mogadishni solidt på plads, frøken Nyborg og den dygtige Kim Bendixen ligeså, mens LARM akkurat havde slået dørene op til sin første udstilling.

 

I sin nytårsartikel for tre måneder siden skrev Berlingske Tidendes kulturredaktør, at Københavns kommende Kunsthal burde etableres i netop Valby: Det er dér, hele hovedstadens aktive publikum til den moderne billedkunst i forvejen tager hen. – Snart kan Copenhart Gallery blive helt alene på Valby-scenen, og så er spørgsmålet, om dette galleri kan trække sit eget publikum?

 

-Vores besøg svinger fra en håndfuld til et halvt hundrede mennesker på en almindelig dag, og alt mellem 100 og 200 til ferniseringerne. Det giver et gennemsnit på 30-40 gæster pr. åbningsdag, siger Allan Knoblauch. På hjemmesiden www.copenhart.dk er besøget til gengæld vokset fra nul og nix til over 400 unikke gæster om ugen siden nytår. Så det er nok på nettet, Copenhart skal hente ind, hvad galleriflugten fra Valby måtte betyde i det virkelige liv, mener galleristen.

 


Desing Made by Thomas