PORTRÆT-UDSTILLING I JUNI
OLD NEWS: Interessen er allerede stor, og nu booster vi den yderligere: Sidste udstilling før sommerferien bliver en hyldest til det moderne portrætmaleri, som Copenhart sammen med en række nøje udvalgte kunstnere har gjort til en fælles specialitet. Alle dette nyhedsbrevs modtagere er derfor særligt velkomne den 11.juni, når vi ferniserer på den første portrætudstilling i galleriets historie.

Mellem otte og tolv kunstnere vil bidrage til "Moderne Portrætmaleri 2009", formentlig med hver fem-otte eksempler på egne arbejder i denne særligt krævende disciplin. Og regn ikke med, at ret mange af disse værker er til salg: De fleste er i privateje og venligst udlånt til Copenharts udstilling her i sommer.
Falder man for en af de udstillende maleres måde at portrættere sine motivpersoner, bliver der dog gode muligheder for at få gjort kunsten efter. Samtlige medvirkende kunstnere vil efter aftale være tilgængelige for nye bestillingsopgaver via Valby-galleriet, som er et af ganske få i branchen, der dyrker denne særligt krævende og klassiske kunstart.
For nærmere orientering om nogle af valgmulighederne – se hjemmesiden www.copenhart.dk, hvor man under kapitlet "PORTRÆT" finder mere om nogle af de kunstnere, som samarbejder med Copenhart om denne type bestillingsopgaver.
Hold også øje med kapitlet "PÅ VEJ", som løbende opdateres med detaljer om alle kommende udstillinger. Her vil sommerens portrætudstilling være omtalt som første programpunkt, indtil den er kommet godt i gang på galleriet (og derfor flytter til "LIGE NU"). – "Moderne Portrætmaleri" slutter lørdag den 27.juni 2009 (hvorpå den sjovt nok flytter til kapitlet "HAR VÆRET"). |