KOMMENDE UDSTILLINGER

Ieva Bluma (nr.41) er fra Letland, men har i de senere år boet og arbejdet i Danmar. Fotograf - Johnsson-norden.org
OLD NEWS: Tlorsdag den 29.oktober ferniserer vi på udstilling nr.41, og da er alle nyhedsbrevets modtagere velkomne, gerne med håndplukket ledsager. Som altid har vi åbent fra kl.12, men regner først med stort rykind mellem kl.16 og kl.18: - Og igen byder vi på tre separate ophængninger af tre forskellige kunstnere, hvoraf halvanden er en slags debutanter i Valby:
Lone Merete Belhage er til gengæld velkendt af de fleste, for hun har givet gode udstillinger – og trukket stort besøg – på Copenhart hvert år siden starten i 2006. Vi har ingen grund til at formode, at det skulle gå hende mindre godt her i 2009.
Rikke Ahm har vi hidtil kun haft glæde af som deltager i to gruppe-udstillinger: Først med en serie små malerier i december 2009, og senest på ”Moderne Portræt” i juni 2009, hvor hun bidrog med fire store Obama-billeder. – Nu er hun klar med en stor separatudstilling på sine helt egne præmisser, og den ser vi frem til….
For den lettiske billedkunstner Leva Bluma bliver det til gengæld en ren debut på Copenhart. Som kunstner er hun både akademi-uddannet, internationalt anerkendt og erfaren med store udstillinger, både af foto og maleri, og såvel i Danmark som udlandet. Bluma har gennem en årrække knyttet sig nærmere til Danmark og her stiftet familie, boet og arbejdet fra sit værksted i Nordvestsjælland. Efter en periode uden større udstillings-aktivitet er den farverige og temperamentsfulde kunstner NU atter klar til at indtage scenen, og vi ser frem til det kræsne Valby-publikums modtagelse af netop hendes nye billedkunst.
Lone Merete Belhage, Rikke Ahm og Ieva Bluma deles om Copenhart Gallery til og med lørdag den 21.november 2009.
|