Niels Corfitzen:
Her står motiverne i kø
 |
| Sven Auken |
Chris & Uta Frith |
|
|
Ingen tør spå, hvad Niels Corfitzen (f.1980) kan drive det til, men stort bliver det, for han er for længst en usædvanligt professionel portrætmaler. Få hamler op med hans tekniske kunnen i olie på lærred – og færre behersker den moderne supernaturalisme så sublimt, som han. Derfor er der også kø ved ’portræt-lugen’ til Corfitzens atelier, så han var den første blandt galleriets kunstnere, der overlod det helt og holdent til Copenhart at bestyre hans ’portræt-butik’. For den unge maler har også andre ambitioner med sin kunst, og dem skal der skabes plads til i programmet.
Niels Corfitzen arbejder meget grundigt og relativt langsomt med sit maleri. For ham kan der være mange ugers arbejde i et enkelt portræt. Det sætter grænser for, hvor mange bestillingsopgaver, vi kan tage ind, når maleren også skal have tid til sin helt personlige billedkunst i fri dressur. For nok tager Niels portrættet alvorligt, men han brænder også for at sine egne kunstneriske projekter. – Derfor har han kun plads til en håndfuld bestillingsopgaver om året, så der kommer hurtigt kø ved hans atelier.
Metoden er et eller to personlige møder og samtaler, hvor Niels knipser en række fotos. Herpå arbejder han alene i sit atelier, til resultatet efter kunstnerens opfattelse er så perfekt, som han kan gøre det. Arbejdstiden er mellem to uger og tre måneder, afhængig af både motiv og format.
SÅDAN KOMMER DU VIDERE
|